Pr-jobs.dk

Dette site er skabt af Jobsearch.dk, som er Danmarks største jobportal. Send en mail til vip@jobsearch.dk eller ring 25238701 hvis du har ledige stillinger og vil finde din nye kandidat hurtigt.

Ny kommunikationspartner med strategisk tæft og eksekveringskraft til Danmarks største erhvervsorganisation

PR-job i København

Vi søger en dygtig og erfaren kommunikationspartner til DI Fødevarer, der tænker det samme som os: Hvad er egentlig vigtigere end mad? Hvis du også er skarp til at sætte strøm til både strategier, presse og medlemskommunikation – så håber vi, du søger stillingen.

Du skal arbejde dedikeret for vores nye branchedirektør og medarbejderne i DI Fødevarer men bliver ansat i et nyere team af kommunikationspartnere placeret i hjertet af DI’s kommunikationsafdeling, ”Branche- og foreningskommunikation”. I det daglige kommer du derfor til at arbejde i et stærkt fagligt fællesskab bestående af såvel kolleger, der arbejder med presse, public affairs og marketing som kolleger med specialiseret branchekendskab.

Det bliver din opgave at binde sløjfen og sikre synlighed på fødevaredagsordenen gennem alle kanaler.

Fødevarer spiller generelt en nøglerolle i at skabe en bæredygtig fremtid i forhold til f.eks. klima, biodiversitet og sundhed gennem både lokal og global fødevareeksport samt nye produktionsformer. Derfor samarbejder vi også tæt med beslutningstagere og aktører herunder fødevarevirksomheder og NGO’er.

Vi har brug for den erfarne kommunikations-strateg, der kender det politiske landskab, og som kan hjælpe os med at se mulighederne for fødevarernes plads i kommunikationslandskabet. Din første kerneopgave bliver således at udvikle og eksekvere en kommunikationsstrategi, der understøtter vores nye branchestrategi og kernefortælling.