PR-job i Storkøbenhavn
En af vores dygtige pædagoger er blevet gravid, og det er jo dejligt – for hende :-)
Og muligvis også for dig! For vi mangler jo så en dygtig, stabil, rolig og livsfrisk medarbejder til vores vuggestue.
Vi ser helst at du har erfaring med vuggestue i forvejen, da vi bruger meget tid på indkøring og forældresamarbejde i øjeblikket.
Stilingen er ledig fra 1/9 eller snarest derefter, og frem til 31/1-2026, og er gerne på 37 t.
Her kan du læse lidt om os - Børnehuset Kirkebjerg:
Vi er et nystartet Børnehus, med 120 børn i alderen 0-6 og 35 voksne. Vi er lige nu beliggende i pavilloner på et stort grønt område i Brøndby Vester. Her har vi været siden august måned 2023, hvor vi startede op. Omkring december i år flytter vi i en helt nybygget institution, hvor vi skal have fokus på bevægelse og idræt, så du kommer til at være en del af den proces. Vi arbejder i teams, så du bliver en del af en gruppe på 5-6 ihærdige medarbejdere, der har været med til at starte teamet op fra bunden.
Vi vil virkelig gerne have at du:
- Har arbejdet i vuggestue før.
- kan arbejde ud fra et børneperspektiv.
- Har mod på at være med til indkøre børn – vi får nye børn hver måned frem mod efterårsferien, hvor vi så har pause frem til februar.
- Tager medansvar for at invitere forældre til et tæt samarbejde og dialog om børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse
- Kan skabe gode samspil og relationer.